At være alene er virkeligt et skønt sted for os særligt sensitive at være.
Indtil det ikke er!
Der sker indimellem det, at vores dyrebare alene-tid forvandler sig til en meget uvelkommen følelse af ensomhed.
Problemet for os særligt sensitive er, at ensomheden kan komme snigende uden at vi opdager det. Den gemmer sig lige under det første lag og så siver den op til overfladen på de mest ubelejlige tidspunkter.
Jeg vil gerne dele nogle tips med dig omkring den her følelse.
Bare det at være sammen med andre mennesker kurerer ikke følelsen af ensomhed.
Det at være i et rum fyldt med en masse fremmede og overfladiske mennesker kan give os følelsen af at være endnu mere alene end hvis vi bare var alene med os selv.
Som særligt sensitive tillader vi en meget lille skare at komme indenfor i vores små indre cirkler, men vi er yderst loyale overfor dem, der der er kommet herind.
Når så denne her ensomhedsfølese kommer snigende, så er vi ikke ude efter bare at være sammen med nogen…det vi i virkeligheden ønsker os og har brug for er intimitet.
Hvis vi skal bruge ordbogens forklaring på, hvad intimitet betyder, så siger den:
“Et tæt, familiært og sædvanligvis kærligt og personligt forhold til et andet menneske”
Ensomhed er et tegn på at vi hungrer efter et intimt forhold, der er baseret på en dybere forbindelse…en forbindelse til et andet menneskes sind og sjæl.
Den type forhold vi har med vores arbejdskolleger, vores bekendte og fremmede er oftest langt fra så fyldestgørende for os, som den type forhold jeg beskrev ovenfor.
Så hvordan kan vi som særligt sensitive invitere mere intimitet ind i vores liv og forebygge de tidspunkter, hvor vi føler os allermest ensomme, inden de sker?
Find dine “ensomheds-bekyttere”
En kendt poet sagde engang at:
“En sand ven er en, der er berøver dig din ensomhed uden at tilbyde dig selskab”
Ordene er især relevante for særligt sensitive, der har brug for og værner om alene-tid.
Hvis vi kun skulle have nogle få intime forhold, hvorfor skulle vi så vælge mennesker, der ikke respekterer vores behov for alene-tid og som heller ikke tilfører vores liv nogen værdi?
En anden kendt særligt sensitiv sagde også på et tidspunkt:
“Mennesker inspirerer dig eller de dræner dig. VÆLG DEM MED OMHU!”
Ville det ikke være skønt at være sammen med en, der respekterer og samtidigt beskytter dit behov for alene-tid i stedet for konstant at presse dig til at “komme ud af din skal”?
Og ville det ikke være endnu bedre at være sammen med nogen, hvor du i fred og ro kunne dele din hellige alene-tid?
Plant “intimitets-frø”
“Det blomstrer ikke, når du VIL have det til at blomstre. Bliv ved med at have omsorg for det og en skønne dag vil du blive overrasket”
Når du planter “intimitetes-frø” INDEN ensomhedsfølesen sniger sig ind på dig, så vil frøene højst sandynligt blomstre lige nøjagtigt, når du har brug for det.
Der er et par måder du kan gøre det på:
- Vælg et tidspunkt, hvor din særligt sensitive energi er på sit højeste til at møde nye mennesker som du måske kunne få en dybere forbindelse med.
- I stedet for altid at vente på at andre mennesker tager initiativet, så lav en aftale med et par få mennesker som du synes er interessante. Selv om de afslår din invitation, så er der åbnet op for at de vil kontakte dig i fremtiden.
- Vær åben. Du kan være meget åben og stadig være særligt sensitiv. I dette tilfælde betyder det at være åben, at være ikke-fordømmende, at give slip på, hvordan dine ideelle venner skal “se ud” og at være åben for de specielle og dejlige mennesker, der allerede er i dit liv.
Vær intim med dig selv
Du har sikkert allerede bemærket at det er svært at være intim med et menneske, der er afskåret fra sit eget inderste selv.
Lad være med selv være den person.
Elsk din medfødte evne til at kigge indad og reflektere.
Brug tid på at komme i balance med dig selv, dine sande følelser og øv dig i at bruge dem i din dagligdag på sunde måder.
Det vil hjælpe dig med at tiltrække mere intime relationer med andre.
Jeg ville elske at høre dine tanker og oplevelser omkring ensomhed og intimitet. Skriv endlig en kommentar herunder 🙂 Fejl: Kontaktformular ikke fundet.
Skriv et svar