Når vi hører ordet “narcissist”, føler de fleste sig hurtigt fristet til at tænke på nogen, der er:
- Arrogante
- Krævende
- Selvforherligende
- Typisk en mand
Men sandheden er, at narcissisme ikke skelner mellem køn. Kvindelige narcissister findes i allerhøjeste grad - og de kan være endnu sværere at opdage.
Hvorfor?
Fordi samfundet i mange år har haft en tendens til at opfatte kvinder som:
- Svagere
- Mere sårbare
- Mindre strategiske
- Og ofte mere følelsesladede
Disse gamle stereotyper giver kvindelige narcissister en særlig fordel. De ved nemlig, hvordan de skal bruge dem til at maskere deres egentlige hensigter.
Hvordan manipulerer en kvindelig narcissist?
Kvindelige narcissister er mestre i at udnytte vores forventninger om, hvordan en “typisk” kvinde burde være. De kan:
- Spille uskyldige eller naive: De lader, som om de ikke forstår situationen, for at fralægge sig ansvar eller undgå at blive stillet til regnskab.
- Virke søde og sårbare: De fremstiller sig selv som “den gode” og får dermed andre til at tage deres parti.
- Fremstå som ofre: De er eksperter i at vende situationer, så de ser ud til at være blevet uretfærdigt behandlet. Det skaber sympati fra omgivelserne og giver dem magt over andre.
Hvordan ser narcissistiske mønstre ud hos kvinder?
Kvindelige narcissister bruger ofte subtile metoder til at manipulere. Disse kan inkludere:
- Gaslighting: De får dig til at tvivle på din egen virkelighed. For eksempel ved at benægte ting, de har sagt eller gjort, eller ved at fremstille dig som “overfølsom”.
- Skabning af splid: De iscenesætter konflikter blandt andre for at bevare kontrollen og sikre, at opmærksomheden forbliver på dem.
- Kritik pakket ind i “hrjælpsomhed”: De kan give nedladende kommentarer, der er forklædt som råd eller bekymring for at nedbryde dit selvværd.
Hvordan kan du genkende en kvindelig narcissist?
Narcissistiske kvinder skjuler ofte deres adfærd bag en facade af venlighed og uskyld. Her er nogle tegn, du kan være opmærksom på:
De har en tendens til altid at dreje samtalen hen på sig selv.
De bruger ofte andre som et middel til at opnå deres egne mål.
De bliver jaloux på andres succes og forsøger at sabotere den, ofte på subtile måder.
De er dygtige til at skjule deres intentioner og kan fremstå som både hjælpsomme og “værne” om andre, mens de faktisk manipulerer bag kulisserne.
Narcissisme kender ingen grænser
Det er vigtigt at huske, at narcissisme ikke begrænser sig til et bestemt køn, alder eller social klasse. Narcissistiske mønstre kan findes i alle slags relationer - fra romantiske forhold til venskaber og arbejdsliv.
Hvis du har mistanke om, at en person i dit liv kan være narcissist, er det vigtigt at beskytte dig selv. Sæt grænser, lyt til din intuition, og søg støtte, hvis det er nødvendigt.
Vil du lære mere om narcissister og hvordan de manipulerer med dig?
Her er nogle ting, der kan hjælpe dig:
- Foredrag om narcissister: Jeg holder løbende foredrag, hvor du kan lære mere om, hvordan narcissister kontrollerer og manipulerer med dig. Klik her for at se kommende datoer
- Podcast: 'Narcissisterne blandt os': I min podcast taler jeg om kendetegnene på narcissistisk adfærd og giver tips til, hvordan du beskytter dig selv. Find den på Spotify, Podimo, Apple Podcasts og YouTube.
- E-bøger om narcissisme: I mine e-bøger 'Hjælp barnet ud af narcissistens magt' og 'Slip ud af narcissistens greb' lærer du både, hvordan du hjælper dit barn og genkender tegnene på manipulation. Find e-bøgerne her
Skriv et svar