Man kan være modig på bestemte områder af ens liv og føle sig aldeles fortabt på andre områder.
Jeg får for eksempel ofte at vide at jeg er modig, fordi jeg kvittede mit lønmodtagerjob og i stedet sprang ud som 100% selvstændig.
Måske er det sandt. Mange kender dog ikke til den tvivl, frygt og usikkerhed, der også har været en del af min rejse – men det er en helt anden historie.
Hvad med dig?
Hvor er du mest modig?
Hvis du har mindst ét område af dit liv, hvor du føler dig fuldstændig hjemme og sikker på dig selv, så har du smagt på et af aspekterne ved kernetillid.
Er du klar til at få hele kagen?
Ægte selvværd, selvtillid og selvsikkerhed er ikke afhængig af hvor du er eller hvem du er sammen med – det er det man kalder for situations-selvsikkerhed. Har du situations-selvsikkerhed, varierer din selvsikkerhed afhængigt af hvad der sker omkring dig og hvem du er sammen med.
Kernetillid udvikler sig fra det, der sker indeni dig. Kernetillid kan du altid regne med. Den er der uanset hvilke omstændigheder du er i eller hvem du er sammen med.
Det er den slags tillid jeg underviser dig i på mit 8 ugers forløb: Opbyg et ubrydeligt selvværd og få mere selvtillid
På forløbet får du …
- Råd og vejledning, målrettet specifikt mod at skabe kernetillid på alle områder af dit liv.
- Hjælp til at blive bevidst om dine dybtliggende usikkerheder og få trukket dem op med rode én gang for alle!
- Mulighed for at “genstarte” din hjerne ved at få ryddet op i tanker, der begrænser dig og holder dig tilbage.
- Boostet dit selvværd, din selvtillid og din selvsikkerhed, så du kan føle dig mere tryg i de relationer, du er i.
- Plus meget mere …
Det er blevet tid til at komme ud over situations-selvsikkerheden.
Det er blevet tid til at spise hele kagen!
Gå herhen for at læse mere om ubrydeligt selvværd og mere selvtillid
Berith Siegumfeldt er sygeplejerske og psykologisk rådgiver og er uddannet til at hjælpe mennesker, der er- eller har været udsat for en narcissist eller psykopats voldelige adfærd i både psykisk og fysisk forstand. Hun har specialiseret sig i den narcissistiske personlighedsforstyrrelse og i det narcissistiske offer syndrom.
Berith har været i sygeplejefaget en lang række år, hvor hun har stiftet bekendtskab med rigtig mange mennesker. Ydermere har hun en række uddannelser, særligt indenfor terapi og den coaching, som skal hjælpe ofre for narcissistisk og psykopatisk overgreb til at se lyset for enden af tunnelen samt at få styrke til at bryde med det menneske, som man troede stod én nær. Et menneske, som istedet har haft en helt anden agenda for egen vindings skyld.
Den uddannelse, der har givet Berith den største erfaring og viden omkring narcissister og psykopater, er den uddannelse, som livets skole har forsynet hende med. Siden hun var barn, har hun kendt til narcissismens mørke sider. Hun er selv vokset op med en voldelig og narcissistisk far. Hun ved om nogen, hvad det vil sige det at være gidsel i en opvækst, hvor hun forsøgte at beskytte sin mor og samtidig prøvede at gyde olie på vandene for at stoppe og undgå sin fars raseri og tyranni. Det kostede senere både Beriths mor og storebror livet at være en del af hendes fars tilværelse.
I dag arbejder hun som selvstændig rådgiver, hvor hun underviser, skriver oplysende artikler og holder foredrag om, hvordan man genkender og gennemskuer en narcissist og psykopat, samt hvordan man som offer slipper ud af det skadelige misbrug.
Berith er dedikeret til dette komplekse emne og hun brænder for at så mange som muligt – ung som gammel – også skal lære, hvordan de genkender narcissistisk misbrug, vold og overgreb, så de kan værne sig mod det.
Du kan læse mere om den hjælp, som Berith tilbyder herunder >>