[vc_row][vc_column][vc_column_text]
Når man taler om at være særlig sensitiv eller HSP (= Høj Sensitiv Person) kan det være ret forvirrende for mennesker, der ikke kender til karaktertrækket.
Når nogen hører at andre er særlig sensitive, så tænker de tit på en person, der skal pakkes ind i vat og hvor man skal gå på listefødder for at være sammen med dem.
At være sensitiv på den måde, hvor man ikke kan tåle kritik, hvor man ikke kan tåle at noget går en imod og hvor man forventer at alle andre skal vide præcis, hvad man lige har brug for her og nu, har intet at gøre med at være “ægte” særligt sensitiv eller HSP.
Den slags besværlige personligheder læner sig mere over mod kategorien narcissist end noget som helst andet. (Læs også mit blog-indlæg: “Derfor tiltrækker særligt sensitive ofte narcissister og andre “giftige” personlighedstyper”)
Ægte Særligt Sensitiv versus Besværlig Sensitiv
Ægte særligt sensitive er medfølende, opmærksomme og lyttende.
De tager andres behov og synspunkter med i deres tanker og overvejelser.
De bryder sig som regel ikke om, at hele opmærksomheden bliver rettet mod dem.
At alle i gruppen har det godt, er meget vigtigt for dem.
Mange særligt sensitive har rigtigt svært ved at gennemtrumfe deres behov og især ikke, hvis det kommer i konflikt med andres behov og ønsker.
Det er fuldstændigt modsat med den “besværligt sensitive”.
Han eller hun har overhovedet ikke det problem.
De er som regel eksperter i at få hele opmærksomheden og de er også rigtigt gode til at få deres behov opfyldt her og nu.
Sådan spotter du forskellen på en ægte og en besværlig særlig sensitiv
Der er en kæmpe forskel på at tale med en ægte særligt sensitiv og på at tale med en besværlig sensitiv.
Den besværligt sensitive er som regel meget ego-centreret, taler om sig selv, lytter ikke til dig og er generelt meget krævende.
Ægte særligt sensitive ved som regel helt intuitivt, når du mister intersessen for et emne.
De ved også, hvornår det er tid til at bryde op fra et selskab.
Og de ved om det er et godt tidspunkt at tale på eller ej.
Den besværligt sensitive fornemmer slet ikke de ting…ja han eller hun er faktisk totalt uvidende om det.
Deres sensitivitet handler om dem…og kun dem!
Hvis de, mod al forventning, lægger mærke til at du måske ikke har det så godt, så bruger de det tit til at manipulere med dig, til fordel for dem selv.
Ægte særligt sensitive er derimod som regel meget behagelige at være sammen med fordi deres sans for at alle skal have det godt og for at skabe trygge og tillidsvækkende omgivelser, er så udpræget.
De respekterer andres idéer og behov.
Hvis de på nogen måde laver ” et stort nummer” ud af noget, så er det for at tage hensyn til de mennesker, der er involverede eller fordi de kan se, at noget vigtigt er blevet overset.
Særlig sensitive kan godt have andre personlighedstræk
For lige at gøre det lidt mere kompliceret, så er der variationer i de to persontyper, der er beskrevet her.
Der findes også særlig sensitive med narcissistiske personlighedstræk.
Og der findes også særligt sensitive med psykiske lidelser, der kan gøre det utroligt krævende at være sammen med dem.
I disse tilfælde vil jeg anbefale at man først og fremmest får hjælp til sine psykiske udfordringer fremfor at man begynder at arbejde og få hjælp med det særligt sensitive karaktertræk.
Så måske har du oplevet at du har mødt nogen, der var ligesom dig, men alligevel er de utroligt drænende at være sammen med?
Ja måske er de særligt sensitive…og måske har de udviklet nogle drænende forsvarsmekanismer, der kan gøre det meget udfordrende at være sammen med dem.
Her skal den røde alarmklokke ringe!
Èn ting er dog helt sikkert…når nogen begynder at tale om, hvor sensitive de er og hvorfor de har ret til at få særbehandlinger og at alle andre er så u-sensitive osv., osv., så skal de røde alarmklokker begynde at ringe hos dig med det samme.
Måske er det en ægte særligt sensitiv, der bare har en dårlig dag….det har vi allesammen indimellem.
Men hvis de her dårlige dage kommer ret så tit, så er sandsynligheden temmelig stor for, at om de er særligt sensitive eller ej, ikke er deres største problem.
OBS! Der er en stor forskel på at give sig selv omsorg og på at forvente at andre konstant skal tilsidesætte deres behov for din skyld.
Når du tænker på egen-omsorg, tænker du sikkert på, hvordan du kan tage dig kærligt af dig selv.
Og som regel kræver det minimal eller slet ingen handling fra andres side.
At have omsorg for dig selv og sørge for alene-tid, hvor du genoplader er næsten på højde med livsvigtigt for “ægte” særligt sensitive.
Men at kræve særbehandling hænger som regel ikke sammen med at være ægte særlig sensitiv
Men desværre er sandsynligheden for at det er det, som rigtigt mange mennesker tænker, når du fortæller dem at du er særlig sensitiv.
Så derfor er det ikke altid så nemt for andre at forstå, hvad det vil sige at være særligt sensitiv.
At være særligt medfølende er måske en bedre betegnelse? (Den kan du bruge næste gang du skal fortælle andre om dig selv 🙂
Det kan være forvirrende…selv for ægte særlig sensitive.
(Læs mere om kendetegnene ved at være særlig sensitiv HER )
[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Skriv et svar