- Føler du dig tiltrukket at nye ting og nye oplevelser?
- Har du et had/kærlighedsforhold til rutiner og vaner?
- Svinger du frem og tilbage mellem behovet for at gå igang med og opleve noget nyt og behovet for at trække dig tilbage for at genoplade?
- Er du bange for at gå glip af noget? (også kaldet FOMO = Fear Of Missing Out)
- Kan du lide at tage sikre risikoer?
Så er du måske det man kalder særlig sensitiv og nyhedssøgende.
Vi har alle de her personlighedstræk: Introverte, ekstroverte, særligt sensitive og nu særligt sensitive nyhedssøgende.
Som særlig sensitiv er tærsklen for overstimulering lavere end for gennemsnittet, hvilket betyder at vi lettere bliver overstimulerede end gennemsnittet.
Når særlig sensitive oplever en ny situation, stopper de typisk op – måske kun i et kort og nærmest ubemærket øjeblik – men der er en form for indbygget adfærds-system, der lige bedømmer den nye situation og vurderer om det er trygt at fortsætte eller ej.
Når man er særlig sensitiv nyhedssøgende har man derimod et stærkere og mere udadgående adfærdssystem end den gennemsnitlige særlig sensitive.
Særlig sensitiv nyhedssøgende kan godt lide at prøve nye ting – de tøver ikke med at hoppe ombord i noget nyt.
De har en lavere tærskel, end gennemsnittet, for understimulation, hvilket betyder at de lettere kommer til at kede sig.
Men selv om de to træk egentligt modsiger hinanden, så er det faktisk muligt at have begge personlighedstræk på én gang – altså at være både et særligt sensitivt menneske og være nyhedssøgende.
Det er faktisk lidt sjældent, at vi møder denne type – men de findes (jeg er selv én af slagsen 🙂
Kendetegn på at være særlig sensitiv nyhedssøgende
Særligt sensitive nyhedssøgende har en iver efter at opsøge nye ting og oplevelser, der opildner og begejstrer dem både fysisk og mentalt.
Det behøver ikke at være oplevelser a la elastik- og faldskærmsudspring, men det kan simpelthen være trangen til at opsøge nye oplevelser, nye projekter at gå igang med, et behov for at opleve noget spændende og skabe nye oplevelser i sit liv.
- Måske elsker man at opsøge nye steder og udforske dem
- Måske elsker man at rejse
- Måske synes man det er spændende, at lære mere om og udforske nye ting, man ikke ved så meget om
- Måske elsker man at videreuddanne sig og tage nye kurser
I det hele taget føles det godt at opsøge mentale, følelsesmæssige og intellektuelle og fysiske udfordringer, når man er særlig sensitiv nyhedssøgende.
Det, der dog er ret interessant, ved denne kombinerede personlighedstype, er at den særlig sensitive del vil være meget omhyggelig med at planlægge, indsamle og udforske al den information, der overhovedet findes om et emne, hvilket betyder at alt forarbejdet for den særligt sensitive og nyhedssøgende del, nu er udført. Men forarbejdet er alligevel lavet på en måde, så man ikke hopper blindt og uvidende ind i det nye projekt eller emne.
Så den særligt sensitive del, tillader altså den nyhedssøgende del, at føle begejstringen og entusiasmen, men på en måde der er gjort med omtanke og omhyggelighed.
Man balancerer ofte på en smal line som særlig sensitiv nyhedssøgende
Det kan nemlig føles som om man hele tiden har én fod på bremsen og én fod på speederen på samme tid.
Man kan have et stærkt behov for at udforske, opleve og gå igang med en masse nyt og spændende, men samtidigt lurer risikoen for overstimulation lige i baggrunden.
Derfor skal man hele tiden tænke sig godt om, inden man går ombord i et nyt projekt.
Faste arbejdsrutiner bliver ofte kedelige for særligt sensitive nyhedssøgende
Et andet aspekt, ved det at være særlig sensitiv nyhedssøgende, er måden at arbejde på.
Særlig sensitive foretrækker ofte velkendte, trygge rutiner og arbejdsomgivelser, hvorimod det hurtigt vil kede den særligt sensitive nyhedssøgende at lave de samme ting dag efter dag.
Måske har de brugt oceaner af tid og energi på at sætte sig sig ind i et nyt emne eller starte et nyt projekt op, men når så først projektet viser sig at køre på skinner, bliver det kedeligt og lysten til at gå igang med endnu et nyt projekt, melder sig.
At være sammen med en særligt sensitiv nyhedssøgende vil derfor aldrig være kedeligt, men en evig rejse mod nye projekter og idéer.
Vi er ikke bare en etiket
Alle de her etiketter på om vi er det ene eller vi er det andet, giver selvfølgelig ikke et endeligt og fuldendt billede af, hvem vi er som mennesker.
Men ved at kende til og vide, at der altså findes forskellige personlighedstræk, kan det hjælpe os til at forstå os selv, acceptere os selv og finde en indre ro og ligevægt, så vi kan blive mere glade og tilfredse med os selv og alle dem omkring os og glade og tilfredse med det vi omgiver os med.
***
Hvad tænker du?
Er du selv særlig sensitiv og nyhedssøgende?
Skriv gerne en kommentar til artiklen her og lad mig vide, hvad du tænker og oplever.

Masser af kærlige tanker og knus
Berith ?
PS
Vil du lære hvordan du bliver bedre til at tackle din energi, få overskud til mere og lære at accepterer din sensitivitet, så kig på mit Energi Succes Forløb for særligt sensitive – næste hold starter onsdag den 3. februar 2016 – læs mere om det HER
PPS
Vil du teste dig selv yderligere for personlighedstrækket særlig sensitiv nyhedssøgende, har Elaine Aron lavet en selvtest på hendes hjemmeside som du kan tage lige HER