I en ny artikel fra BT, søndag den 19. februar, citeres tidligere skoleleder Lise Egholm for et meget relevant og voksende problem; nemlig at vi risikerer at fostre årgange af børn og unge med mangel på empati og sociale kompetencer, hvis børnenes forældre ikke snart træder i karakter.
Mange forældre arbejder meget og har derfor ofte dårlig samvittighed overfor børnene. De undlader derfor at sætte sunde grænser for børnene og lader alt foregå på børnenes præmisser.
Forældrene lader daginstitutionerne og skolerne tage sig af børnenes opdragelse. Hvis der er noget galt med børnene, er det institutionens, skolens eller andres skyld.
Børnene får dermed den opfattelse, at de aldrig har fejl, at de hele tiden skal være i centrum og at det ikke er nødvendigt at tage hensyn til andre.
Det har konsekvenser for et barn, at der ikke bliver sat grænser – ikke kun i barndommen, men særdeles også i barnets voksenliv.
Det er måden at udvikle en narcissist på! Børn, som hele deres liv har fået lov til at bestemme, ændrer ikke adfærd, bare fordi de bliver voksne. De bærer den lærdom med sig og for mange børns vedkommende udvikler de narcissistiske personlighedstræk – ofte i en svær grad.
De udvikler sig til mennesker , der ikke har empati for andre, som altid vil være i centrum og som i sidste ende ikke kan forstå, hvorfor alle andre omkring dem ender med at gå til psykolog, når de ikke selv har brug for det. De fejler jo ikke noget. De er godt nok de eneste, som ikke går i takt. Men hvad gør det? De er jo noget helt særligt og ingen kan nå dem i deres popularitet.
Det bliver interessant at se, hvad de kommende generationer byder på. Hvilke slags mennesker er vi med til at udvikle?
Der skal ikke være angst og frygt forbundet med at opdrage sit barn – opdragelse af et barn er en kærlighedsgerning.
Læs hele artiklen fra BT her:
Skriv et svar