Er du i tvivl om om det, du oplever, egentlig er narcissisme?
Måske føler du dig ofte forvirret, tænker på om det igen var dig, der overreagerede og har en knude i maven, når du går fra en samtale med en bestemt person?.
Måske har du flere gange undskyldt for ting, du inderst inde ved, du ikke gjorde forkert – eller følt dig urimelig, fordi den anden altid virker så venlig over for alle andre.
Det kan være, du har googlet ordet narcissist og læst om de klassiske træk: den højrøstede selvpromovering, arrogancen, den konstante trang til opmærksomhed. Men når du ser på den person i dit liv, der får dig til at tvivle på dig selv, tænker du: Sådan er de jo slet ikke – i hvert fald ikke, når andre kigger på.
Hvad nu, hvis narcissisten i dit liv er den, der altid møder dig med et varmt: “Hvordan har du det egentlig?”, men bagefter bruger dine ord imod dig?
Måske er det din mor, der med sukkende stemme siger:
“Jeg siger det jo kun, fordi jeg bekymrer mig om dig,” men du ender alligevel altid med at føle dig utaknemmelig og skamme dig over dine egne grænser.
Eller din partner, der giver dig det dér triste blik, hver gang du siger nej til noget, eller som pludselig ignorerer dig i dagevis som straf, så du føler dig egoistisk, selvom du egentlig bare passer på dig selv.
Eller din kollega som tager æren for dit arbejde og bagefter forsikrer dig med et skulderklap:
“Det var bare en misforståelse – du ved jo, hvor meget jeg sætter pris på dig.”
Måske kender du også de små kommentarer, der smuldrer dit selvværd lidt efter lidt:
“Du er jo så følsom.”
“Det er nok bare dig, der misforstår.”
“Du tager alting så personligt.”
Det er det, der kendetegner den coverte narcissist: Den skjulte måde at manipulere på, som kan foregå i årevis uden, at du selv eller andre opdager det. Ingen synlige spor. Ingen råb eller åbenlys vold. Og alligevel en stille nedbrydning af din selvfølelse.
På mit online foredrag får du mulighed for at forstå den coverte narcissist helt ind til benet, så du kan begynde at stole på dine egne fornemmelser igen.
Du opdager …
-
hvordan en tilsyneladende omsorgsfuld og venlig person kan have helt andre motiver bag facaden
-
hvorfor den skjulte narcissist virker så oprigtig og alligevel efterlader dig i tvivl om dig selv
-
hvilke subtile manipulationsteknikker, der gør det svært at gennemskue, hvad der egentlig foregår
-
hvad der sker på en arbejdsplads, når en skjult narcissist trækker i trådene
-
hvorfor du ikke er “for følsom” – men faktisk reagerer helt normalt på unormale mønstre
-
de første tegn, der afslører, at du står overfor en covert narcissist
Du vil mærke en lettelse i at få sat ord på dine oplevelser – og du får viden, der gør dig i stand til at gennemskue både skjult og åbenlys manipulation.
***
Dette foredrag foregår online via Zoom, så du kan deltage uanset hvor i verden du befinder dig fra din iPhone, smartphone, iPad, tablet eller computer. Bare find et roligt sted, log på og giv dig selv denne vigtige stund.
Kan du ikke deltage live – eller vil du gerne gense foredraget?
Intet problem – du får optagelsen tilsendt bagefter og har adgang til den i 40 dage, så du kan se (eller gense) det, når det passer dig.
Og bare rolig: Du deltager helt anonymt.
Du er ikke synlig for de andre deltagere under selve live-udsendelsen.
***