ONLINE FOREDRAG

Kommende foredrag
Har nogen nævnt for dig, at du måske er sammen med en narcissist - eller har du selv tænk den samme ting - men når du læser om narcissisme, så passer vedkommende ikke helt ind i beskrivelsen (selv om nogle af kendetegnende er der)?
De fleste vil forbinde begreber som: Selvoptagethed, gudeligt selvbillede, arrogance og pralende med en narcissist.
Men hvad nu hvis narcissisten er en af de venligste mennesker, du nogensinde har mødt (i hvert tilfælde når personen er i det offentlige rum)?
Hvad nu hvis personen er en eminent lytter?
Hvad nu hvis personen er en, som virker til at bekymre sig oprigtigt om andre?
Hvad nu hvis personen er din ægtefælle og den mand eller kvinde, som dine veninder eller venner ville ønske, de havde giftet sig med?
Hvad nu hvis personen er den mor, som altid bager kager til forældremøderne og spørger dig interesseret om, hvordan det går?
Coverte narcissister findes blandt ægtefæller, forældre, partnere, kolleger, chefer og venner og umiddelbart vil du opfatte dem som venlige og hjælpsomme mennesker.
De kan også være terapeuter, psykologer, spirituelle guruer eller den flinke nabo, som altid låner dig en kop sukker.
Den coverte narcissist har de samme kendetegn som den udadvendte overte narcissist, men forskellen er den måde, som den coverte narcissist kontrollerer og manipulerer med sine ofre på.
Når en covert narcissist nedgør dig, så gør personen det på en så sofistikeret og beregnende måde, at du (og andre) nærmest ikke bemærker det.
Derfor er de overgreb, du udsættes for af en covert narcissist, nogle af de mest ødelæggende, fordi de bliver udført på en helt særlig lumsk og skjult måde.
Du kan være i et forhold til en covert narcissist i årevis uden at indse, at du bliver kontrolleret og manipuleret med.
Der er ingen synlige ar og du er som regel den eneste, som for alvor oplever personens ødelæggende og nedgørende overgreb!
På dette online foredrag får du hjælp til at genkende og forstå, hvordan en covert narcissist manipulerer med dig
Du lærer blandt andet:
- Hvilke kendetegn, der er på en covert narcissist og hvordan de viser sig i dagligdagen.
- Forskellen på en covert (skjult) og overt (åbenlys) narcissist.
- En forklaring af de forskellige coverte arbejdsmetoder som narcissister bruger til at kontrollere og manipulere med sine ofre.
- En beskrivelse af hvordan en covert narcissistisk forælder opfører sig.
- En beskrivelse af hvordan en covert narcissist opfører sig på arbejdspladsen.
- Råd, vejledning og redskaber, som hjælper dig med at heale og komme videre efter et forhold med en narcissist.
Når du har deltaget på dette foredrag vil du indse, at du ikke er skør, at dine fornemmelser er rigtige og du vil lære at kunne se igennem både covert (skjult) og overt (åbenlys) manipulation og kontrol.