1) Acceptér at du er særlig sensitiv

Din sensitivitet er en gave. Jeg ved godt, at det ikke altid føles sådan….men det er den. Selv brugte jeg mere end halvdelen af mit liv på at benægte, at jeg var særligt sensitiv.
Ikke før du accepterer og tager imod din særlige sensitivitet og gør den til din bedste ven, vil du kunne begynde at lære de redskaber at kende, der vil hjælpe dig med bruge alle de fordele, der er ved at være særligt sensitiv.
2) Du skal (og kan) ikke slippe af med din særlige sensitivitet
Det har taget mig mange år at komme til det sted hvor jeg for alvor kunne bruge min sensitivitet som et stærkt værktøj i min personlige udviklingrejse.
Som særligt sensitiv i en verden, der ofte er overstimulerende, så kan den det føles som om at den bedste løsning er at slippe af med din sensitivitet. Måske ville det være det, der hjalp og var nødvendigt i første omgang. Men i sidste ende vil du alligevel ønske at bruge alle de gaver og evner, der følger med det at være særligt sensitiv og lade dem hjælpe dig med at få et meget bedre liv.
3) Tag kontakt med andre særlig sensitive mennesker
Det er så nemt at blive fanget i vores stressede, hektiske og kaotiske verden og det virker indimellem som om der ikke er andre, der er lige så sensitiv som du. Lader du den tanke og følelse få lov til at vokse indeni dig, så er der ikke langt til at få følelsen af, at du er mærkelig eller sær.
Find andre, der også er særligt sensitive og lav en gruppe sammen med dem, hvor du bliver opmuntret og mindet om, at du altså ikke er alene eller underlig.
VIGTIGT: Den her gruppe skal ikke være en klage og klynke gruppe! Formålet er ikke at holde hinanden fast i, hvor forfærdelig resten af verden er. Du skal være med i den her gruppe for at bekræfte dig selv og andre i at det lige nøjagtigt er det DU OG DE IKKE ER.
4) Mød andre IKKE-særligt-sensitive, der har succes
Jeg ved godt at det modsiger det jeg lige skrev her ovenover en smule. Men jeg oplever ofte særlig sensitive, der ønsker de ikke-særlig sensitive langt væk for derefter at finde et sted, hvor de så og sige kan krølle sig sammen gemme sig langt væk.
Det kan bestemt være både nødvendigt og gavnligt på kort sigt. Men på lang sigt er det ikke en god løsning.
Vi, der er særlig sensitive, kan lære rigtigt meget af de mindre sensitive.
Så find nogle ikke-så-sensitive mennesker, der har succes og begynd at tale med dem. Observer dem. Lær fra dem. Læg mærke til, hvordan de lever deres liv og dagligdag – ikke for at du skal lære at skrue ned for din sensitivitet, men for at lære hvordan du bruger din sensitivitet på en mere afbalanceret måde.
5) Find andre særlig sensitive, der har succes
Kender du nogle særlig sensitive, der ikke bare overlever i den her verden, men som rent faktisk blomstrer og har succes i deres liv?
Hvad kan du lære af dem?
Hvilke redskaber, strategier, handle- og tænkemåder bruger de?
Hvis du ikke kan finde rollemodeller lige i nærheden af dig, så kig længere ude i verden.
Er der nogle lærere, forfattere, skuespillere eller selvstændige du kan lære af? (og ja der findes særligt sensitive selvstændige, der har succes. En hel del endda)
Når du finder dem, så find ud af, hvilke metoder og strategier de bruger for at udnytte deres særlige sensitivitet og gøre det til en succes.
6) Sørg for at bevæge dig

Du har hørt det før…ja det ved jeg du har, men motion er altså vigtigt… især for særlig sensitive.
Når du bevæger dig og bruger din krop, så hjælper det dig med at udskille både kropsmæssige, følelsesmæssige og energimæssige affaldsstoffer ud af din krop.
Al form for motion er godt, men den form, der også har det mentale med er især godt som f.eks. yoga og pilates.
At danse er også helt fantastisk.
Det, det handler om, er at finde en motionsform, der passer til lige netop dig.
7) Pres dig selv (blidt)
Din sensitivitet er en gave og en styrke. Men hvis den skal gavne dig selv og resten af verden, så må du lære, hvordan du bruger den. Det indebærer, at du må presse dig selv lidt – også når det ikke føles helt rart og trygt.
Ligesom du opbygger større muskler ved at træne dem, så bygger du også din evne til at klare stadigt mere udfordrende situationer ved at øve dig på det.
8) Kend dine grænser
Pres ikke dig selv så langt at “sikringen” springer!
Bliv bevidst om dine egne signaler, der viser dig, hvornår din maximum grænse er nået….og når du mærker det, så træk dig tilbage.
Du skal presse dig selv og styrke din sensitivitet, men altså ikke til det punkt, hvor sikringen eksploderer.
9) Lav en rutine med selvomsorg

Du må (og kan ikke) sammenligne dig med mindre særligt sensitive mennesker. Som særlig sensitiv har du brug for mere selvomsorg end andre.
Bliv bevidst om dine egne behov og sørg for at planlægge det sådan, at dine behov bliver tilfredsstillet.
Hvis du har behov for en massage hver uge, så gør det!
Hvis du har brug for et afslappende aftenbad med lækkert badesalt, så gør det!
Din sensitivitet er ikke til nogen nytte hverken for dig selv eller andre, hvis du ikke kan fungere ude i den rigtige verden!
10) Vær i naturen så ofte som muligt

Hvis der er noget jeg har set virke positivt for særligt sensitive mennesker om og om og om igen, så er det den genopbyggende og genopladende effekt som naturen har.
Selv om du bor i byen, så kom udenfor hver eneste dag. Tag ud til en sø eller tag til havet og dyp tæerne i vandet og mærk, hvor meget du er i live.
Stil dig op af et træ og få forbindelse med det…giv det et kram. Hvis du ikke vil se underlig ud, så bare lad som om du læner dig op af det, mens du venter på nogen. Og mens du står der, så mærk den ro du får, når du er i forbindelse med træet. Det giver en helt fantastisk jordforbindelse og energi at “kramme” et træ.
11) Sørg for at have din egen trygge hule

Det er rigtigt vigtigt (og livsnødvendigt) for os særligt sensitive, at have et trygt sted vi altid kan finde og være i, når verden bliver for overvældende.
Du har brug for den tryghed at vide, at uanset, hvad der sker i den store vide verden, så har du din egen hule du kan gemme dig lidt i, indtil du er klar igen.
Det bedste er selvfølgelig, hvis det er dit hjem, der er din trygge hule. Er det ikke det, så start med at lave et enkelt rum eller område i dit hjem til dit helt eget trygge, private hule, hvor du kan kan trække dig tilbage, når du har brug for fred og ro og alene-tid.
12) Stop med at se nyheder
Det her råd er måske det bedste og stærkeste råd jeg kan give til særligt sensitive overhovedet – og alligevel oplever jeg ofte, hvor meget det “trigger” folk. De føler simpelthen at de går glip af vigtig information, hvis de ikke ser nyheder dagligt. Mit svar er, at hvis det at se nyheder for dig til at føle dig dårligt tilpas, hvad godt gør det så for ?
Jeg vil meget heller se dig have det supergodt og gøre positive ting i verden end at se dig deprimeret og uden håb fordi du ser for mange nyheder. Selv har jeg ikke set nyheder i mere en 6 år og alligevel skal jeg nok få den information jeg har brug for.
13) Prøv alternative behandlingsformer
Med alternative behandlingsformer mener jeg alt andet end traditionel medicinsk behandling. Prøv en anderledes behandling: Healing, Akupunktur, EFT (Følelsesmæssig Friheds teknik), Blomstermedicin eller andre former for energi-behandlinger og terapier.
Når du finder den behandlingsform, der virker bedst for dig, så sørg for at bestille en tid til den jævnligt.
Tag også en udrensningskur indimellem. Spis grønsager og frugt hver dag og sørg for at tage gode kosttilskud, vitaminer, mineraler og essentielle olier..
14) Lær dig selv positive selvhjælps-metoder
Der findes en masse fantastiske måder og metoder, hvor du kan lære, at udvikle dig positivt og sætte grænser for dig selv. Læs bøger af f.eks. Louise L. Hay (Helbred dit liv), Nick Ortner (Sæt livet fri), The Healing Code og andre.
Når først du begynder at udforske den kæmpe selvhjælps-verden, der findes, så vil du blive overrasket over hvor let det er at lære fra de mange sensitive mennesker, der allerede selv har gået over “den stenede bro” og er kommet godt over på den anden side.