Hvis du hører til de særligt sensitive, der også er særlig empatiske, så vil det sige at du er YDERST fintfølende, når det handler om følelser. Særlig sensitive empater FØLER ALTING – indimellem nærmest til det ekstreme.
Intuitionen er den stærkeste sans og er den sans, som særlig sensitive i det hele taget bruger allerførst i forhold til deres omgivelser.
Empater er naturlige givere. De er spirituelt “tunede” og er så er de gode lyttere. Hvis du ønsker mennesker med et kæmpe hjerte, så led efter en særligt sensitiv empat, for det får du med garanti her. Gennem tykt og tyndt er de der for dig. Førsteklasses sygeplejersker og terapeuter.
Særlig sensitive er også superdygtige til at spore sig ind på, hvordan du har det og hvad du har med i din mentale bagage. Nogle kan gøre det, uden at tage andre menneskers følelser, humør og energi på sig, mens andre suger alt til sig og bliver en “følelsesmæssig svamp”.
Er du særlig sensitiv, har du brug for fred, ro og alenetid.
Hvis særlig sensitive er omgivet af fred, ro og harmoni, så sprudler de og er fyldt med energi. Omvendt, bliver de drænede og udmattede, hvis de er omgivet af negativ energi. Det gør alle ja, men særlig sensitive påvirkes af det i langt større grad. De er derfor lette ofre for “energi-vampyrer”, der kan suge alt det gode ud af dem og efterlade dem både følelsesmæssigt og energimæssigt “forkrøblede”. Hos nogen vil deres underbevidsthed reagere ved, at de tager på i vægt for at beskytte sig selv rent mentalt.
I kærligheden kan deres følelser være overvældende – så overvældende, at nogle særligt sensitive empater vælger at være single, fordi de ikke kan klare at få et samliv til at fungere.
At suge så meget til sig og være så stærkt påvirkelig af stressfulde omgivelser og andres følelser, kan lede til mere alvorlige tilstande som depression, angst, diverse afhængigheder og alle mulige underlige kropslige symptomer. (Hvis du lider af noget af det nævnte, vil jeg på det kraftigste anbefale dig, at søge læge hurtigst muligt!)
Men at være empatisk behøver ikke at få dig til at føle så meget hele tiden. Den kan og burde være en kæmpe gave, som du kan bruge positivt og kreativt på alle de gode ting her i livet
Først og fremmest handler det om, at du selv bliver bevidst om og accepterer, at du er en særlig sensitiv empat og at du lærer, hvordan du undgår at lade dig påvirke af at alle de ydre påvirkninger, som du du ikke kan undgå at blive udsat for, men i stedet sørger for at grounde og centrere dig i dig selv.
Jeg har lavet en lille quiz her, der kan hjælpe dig med at spore mere ind på om du er en særlig sensitiv empat.
QUIZ: Er jeg en særligt sensitiv empat?
Spørg dig selv:
- Er jeg blevet stemplet som værende “for følsom” eller at tage alting for nært?
- Hvis en ven er ked af det, begynder jeg så også at føle mig ked af det?
- Bliver jeg let følelsesmæssigt såret?
- Bliver jeg følelsesmæssigt drænet, når jeg er sammen med mange mennesker og har brug for tid alene for at “genoplade”?
- Bliver mine nerver “flossede” af for meget støj, stærke dufte eller overdreven snak?
- Foretrækker jeg at parkere på bestemte steder, så jeg kan forlade stedet, når det passer mig?
- Overspiser jeg for at kunne klare mit følelsesmæssige stress?
- Er jeg bange for at blive “opslugt” i intime relationer?
Hvis du svarede ja til 1-3 af spørgsmålene. så er du delvist en særligt sensitiv empat.
Svarede du ja til mere ned 3 af spørgsmålene, så har du fundet din følelsesmæssige type.
At finde ud af at du er en særligt sensitiv, er første skridt mod at tage ansvar og styring over dine følelser i stedet for konstant at lade dem overvælde dig og “drukne” i dem.
Gode råd til at finde balance og centrere dig selv
- Tillad dig selv noget stilletid, hvor du følelsesmæssigt kan koble af og trække dig tilbage.
- Skab en vane, hvor du holder mini-ferie hele dagen (Skønt ikke 🙂 )
- Få frisk luft hver dag. Gå en lille tur hver dag (evt. også bare rundt på kontoret, hvis du arbejder sådan et sted.)
- Små afbræk som dette vil hjælpe dig med at begrænse dine omgivelsers påvirkning.
- Mediter kortvarigt…gå evt. ud på toilettet som et afbræk…det centrerer din egen energi, så du ikke tager andres energi på dig. (Selv bruger jeg med stor succes terapi-redskabet EFT, der på dansk står for Følelsesmæssig friheds Teknik elle”Tapping”)
Find ud af dine særligt sensitive empatiske behov og hav respekt for dem!
Her får du lidt tips til, hvordan:
- Hvis nogen beder om for meget af dig, så svar dem venligt “NEJ TAK” Det er ikke nødvendigt at forklare hvorfor. Nej kan være et rigeligt svar.
- Hvis du ved, at du kun magter at være sammen med andre mennesker i max. 3 timer af gangen, (også selv om det er mennesker du elsker at være sammen med), så sørg for at have en plan, hvor du kan “stikke af”, når tiden er.
- Hvis du føler dig overvældet af at være sammen med mange mennesker, så sørg for at have spist godt, inden du skal være sammen med dem (det giver dig jordforbindelse).
- Sæt dig i et hjørne, hvor du kan “stikke af” ud på toilettet eller et andet fredeligt sted, hvis du er i teateret eller til en fest.
- Hvis du overspiser, for at dulme negative følelser, så meditér som jeg skrev før eller brug tapping, inden du kaster dig over køleskabet.
- Sørg for at få alene-tid derhjemme. Hvis du synes det er svært at bede din familie om det, så fortæl dem, hvor meget bedre du får det, når du får mulighed for at gå for dig selv. Vis dem efterfølgende, at du er et meget gladere menneske, når du får opfyldt det her behov.
Med tiden kan du selv fylde ting på listen, der giver dig energi. Du behøver ikke at opfinde den dybe tallerken hver gang du føler dig overstimuleret.
Når du virkelig gør de ting, der står på listen her, så garanterer jeg, at du får meget mere energi og at du føler dig mere selvsikker, så du kan blomstre som den fantastiske person du er.
PS Måske kunne det være interessant for dig, at kigge på mit Energi Succes Forløb for Særlig Sensitive. Her får du massevis af værktøjer, viden og indsigter om at være særlig sensitiv. Jeg starter løbende hold op. Du kan se, hvornår næste holdstart er lige HER
Skriv et svar