Hej Berith
Hvordan vender jeg mit selvværd til at blive positivt og komme ud af den negative tankespiral når jeg er alene?
Kh "Den alene"
Svar:
Kære "Den alene"
Først og fremmest skal du gøre dig selv bevidst om, hvad eller hvem, der påvirker dit selvværd i neagtiv retning.
Skriv det ned på et stykke papir, så det bliver helt tydeligt for dig.
Spørg nu dig selv om du virkeligt har brug for det, du har skrevet ned i dit liv...oftest har vi det ikke.
Beslut dig for, at rydde op i dit liv og fjern det eller brug så lidt tid som muligt på det, der påvirker dig negativt.
Find en metode, der kan bygge dig selv og troen på dig selv op.
Der findes rigtigt mange gode og effektive selvhjælps-bøger du kan købe og læse.
Og noget som jeg selv har brugt med stor succes og som andre særligt sensitive også har haft succes med er positive bekræftelser.
Sig sætninger til dig selv som f.eks.: "Jeg elsker og accpeterer mig selv fuldstændigt som den jeg er"
Lav et ritual med et eller flere faste tidspunkter om dagen, hvor du siger de positive sætninger.
Træk vejret stille og roligt ind og ånd langsomt ud og tænk på, at hver gang du ånder ind, så fylder du dig selv op med fred og ro og hver gang du ånder ud, så lader du alt det negative forsvinde...se det negative som en grå tåge, der letter fra din krop.
Og lav en aftle med dig selv om , at du højest vil buge 1 minut på at tænke negativt og slå dig selv oveni hovedet, men deriomod bruge mindst 2 timer om dagen på at fortælle dig selv, hvor godt et menneske du egentligt er.
Og sørg for at bruge tid med mennesker og i omgivelser, der ser dig for den du er og bekræfter dig i det dejlige menneske du er.
Held og lykke
Kærlig hilsen
Berith❤
Har du oplevet den samme som "Den alene"? Hvad gjorde du så? Hvordan kom du videre? Har du nogle rigtigt gode råd til "DEN alene", så skriv dem hjertens gerne i kommentarfeltet herunder.
Jeg ønsker at skabe et positivt og støttende forum, hvor vi kan hjælpe hinanden, og derfor accepteres flabethed, nedladenhed, negative inputs, uhøfligheder og uforskammethed ikke og vil blive slettet omgående.
________________________________________________________________________________
Hej Berith.
Det der fylder mig mest lige nu er mit arbejde.
Jeg er meget presset arbejdsmæssigt og der er enorme krav til mig.
En af mine kolleger har overfuset mig flere gange gange og jeg bliver så vred over hans uretfærdighed men går i baglås og kan ikke argumentere med ham for jeg ved at hvis jeg ikke bider det mig vil jeg bryde sammen og græde.
Hvordan takler jeg det på en sober måde og passer på mig selv.
Mange hilsner "Den stressede"
Svar:
Kære "Den stressede"
Mit råd sådan her og nu er at mærke efter, hvad det er han rammer dig med?
Og hvorfor rammer det dig så hårdt?
Hvad siger han, der rammer hårdest?
Det handler om, at du indeni dig selv opbygger en tro på og en styrke om, at intet skal få lov at vælte dig.
Forestil dig, at uanset, hvad der sker, så står du fast og urokkelig som en sten.
Typer som den kollega du beskriver her vil blive ved med at angribe, hvis de finder ud af, at du er modtagelig, så først og fremmest handler det om, at du ikke lader ham få lov til det fremover.
Lad være med at gå i dialog eller argumentere med ham...det er det han får energi af.
Lad være med at involvere dig med ham...han lyder rigtigt giftig.
Held og lykke.
Kærlig hilsen
Berith❤
Har du oplevet den samme som "Den stressede"? Hvad gjorde du så? Hvordan kom du videre. Har du nogle rigtigt gode råd til "DEN alene", så skriv dem hjertens gerne i kommentarfeltet herunder.
Jeg ønsker at skabe et positivt og støttende forum, hvor vi kan hjælpe hinanden, og derfor accepteres flabethed, nedladenhed, negative inputs, uhøfligheder og uforskammethed ikke og vil blive slettet omgående.
________________________________________________________________________________
Kære Berith.
Jeg føler, at jeg ikke kan finde min “fylde”, så jeg bliver så let kørt over.
Jeg er hele tiden standby.
Og så bliver jeg vred og ked af det.
Jeg vil så gerne stå ved mig selv.
At tage min plads, sige til og fra på en ordentlig måde.
Hvordan jeg kan bruge EFT? Jeg er kommet helt væk fra det, jeg har “glemt” at bruge det.
Kærligst "Den overkørte"
Svar:
Kære "Den overkørte"
Hvem er det, der kører dig over?
Hvem står du standby overfor og hvorfor?
Hvad er det at du VIRKELIGT drømmer om?
Hvem og hvad holder dig tilbage?
Er det dine egne forventninger om, hvordan du skal være eller er det
du TROR at andre forventer af dig?
Med hensyn til EFT, så vil den bedste måde at starte det på være at tune ind på den aktuelle følelse du har og så starte med at arbejde på den.
Er det f.eks. følelsen af, at være "kørt over", så mærk efter på en skala fra 1-10 hvor højt den scorer og start så med at sige:
"Selv om jeg føler mig kørt over, så elsker og accepterer jeg mig selv helt og fuldstændigt" 3 gange mens du tapper på karatepunktet.
Få alle følelser og tanker frem og tap videre rundt på dem på de resterende punkter på kroppen.
Når du har taget en runde, så træk vejret dybt og mærk efter, hvordan du har det.
Er der stadig en rest tilbage, så start igen og tap videre...måske kommer der andre følelser op under processen, så arbejd på dem efterhånden som de viser sig.
Held og lykke.
Med kærlig hilsen
Berith ❤
P.S: Sidder du derude og tænker på, hvad EFT er for noget, så anbefaler jeg dig at læse bogen: Sæt livet fri af Nick Ortner.
Har du oplevet den samme som "Den overkørte"? Hvad gjorde du så? Hvordan kom du videre? Har du nogle rigtigt gode råd til "DEN overkørte", så skriv dem hjertens gerne i kommentarfeltet herunder.
Jeg ønsker at skabe et positivt og støttende forum, hvor vi kan hjælpe hinanden, og derfor accepteres flabethed, nedladenhed, negative inputs, uhøfligheder og uforskammethed ikke og vil blive slettet omgående.
________________________________________________________________________________
Hej Berith.
Det er med stor interesse, at vi følger dig og din side.
Vi (min mand og jeg) har en datter, vi er sikre på er Særlig Sensitiv.
Hun har fra helt lille haft eller gjort mange af de ting, vi læser om.
Hun er 10 år i dag og har det ind imellem så svært, at vi får helt ondt.
Hvor går vi hen og får vished i omkring det?
Hvem kan "teste" hende?
Vi håber du kan og har tid til at give os et svar!
Hilsen "Forældrene"
Svar:
Kære "Forældrene"
Hvor er det dejligt at høre, at I følger med på min side 🙂
Og ja...det kan være noget, der går helt ind i hjertet, når vi ser og mærker at vores børn også er særligt sensitive.
Men de kan helt sikkkert have nogle udfordringer...også hvis de ikke møder forståelse i skolen og hos deres omgivelser i de hele taget.
Men hvor er det dejligt, at I ser at hun har karaktertrækkene og det bedste I kan gøre er simpelthen bare, at acceptere hende for den hun er...at lade være med at presse hende ind i noget hun ikke vil og lade hende få hendes alene-tid (den har hun rigtigt meget brug for)
Særligt sensitive børn kan sagtens have en hel weekend, hvor de ikke ser kammerater eller er socialt aktive og nyde det.
De elsker også tiden med sig selv og det er den måde de lader op på....ligesom vi særligt sensitive voksne gør.
Men om der er deciderede tests af særligt sensitive børn er jeg ikke bekendt med, men jeg kan stærkt anbefale jer at læse bogen: "Særligt sensitive børn" af Elaine Aron.
Den kan bestilles her.
Held og lykke.
Kærlig hilsen
Berith ❤
Har du oplevet den samme som "Forældrene"? Hvad gjorde du så? Hvordan kom du videre? Har du nogle rigtigt gode råd til "Forældrene", så skriv dem hjertens gerne i kommentarfeltet herunder.
Jeg ønsker at skabe et positivt og støttende forum, hvor vi kan hjælpe hinanden, og derfor accepteres flabethed, nedladenhed, negative inputs, uhøfligheder og uforskammethed ikke og vil blive slettet omgående.
________________________________________________________________________________
Hej Berith.
Det var først i foråret 2014, at jeg fandt ud af, at jeg er HSP = Highly Sensitive Person = særligt sensitiv, i en alder af 62 år!
Jeg har altid følt mig "anderledes", men nu var der pludselig en masse brikker, der faldt på plads.
Jeg er gået ned med stress og depression flere gange.
Da jeg blev 60 år, gik jeg på efterløn dagen efter.
Jeg har arbejdet som sygeplejerske i over 35 år, og jeg har haft travlt med at pleje alle andre end mig selv!
Et af mine store problemer / udfordringer er stor TRÆTHED!
Og hvordan får jeg forklaret min mand gennem 37 år, hvad HSP indebærer?
Han mener bare, at jeg "skal tage mig sammen"!
Vi har 3 voksne børn og 3, i næste måned 4, børnebørn.
Jeg fornemmer, at det ældste barnebarn, en pige på snart 5 år også er særligt sensitiv, da hun bl.a. har problemer i børnehaven. Hun har en lillebror på 3 ½ år foruden 6 halvsøskende!!!
Vores ældste søn og børnenes mor har aldrig boet sammen, så kontakten med disse børnebørn er desværre ret uregelmæssig / sjælden.
Fortæller du både om sensitive børn og voksne?
Jeg glæder mig meget til at lære noget nyt!
På forhånd TAK!!!
Hilsen "<3"
Svar:
Kære "<3"
Mange tak for din dejlige besked.
Måske synes du at det er sent at finde ud af at du hele dit liv "bare" har været særligt sensitiv, men jeg vil bare ønske dig tillykke
med at du har fundet ud af det.
Mange ting falder nemlig på plads indeni, når man finder ud af, at man er særligt sensitiv og at der ikke er spor i vejen med en.
Og jeg kender alt til det med at tage sig af andre...det ligger meget til særligt sensitive...og det er jo også en rigtigt fin egenskab at have, så længe det ikke går ud over en selv.
At du fortæller at du er træt fortæller mig, at der er et underskud af den energi du selv får eller giver dig selv.
Og det med din mand kræver jo at du stille og roligt sætter dig ned og tager en god snak med ham om, hvordan du har det og hvor glad du er for at du har fundet ud af at du er særligt sensitiv.
Hvis ikke du allerede har fået min guide med de 10 myter om særligt sensitive, så kan du hente den inde på min hjemmeside. Den kan du evt. vise ham.
Det vigtigste er, at du sørger for hver eneste dag at sætte tid af til dig selv, hvor du gør noget, der giver dig energi.
Og så er det vigtigt at du finder ro indeni dig selv og 100% accepterer dig selv med din unikke særligt sensitive personlighed.
For hvis ikke vi selv finder accept og ro med os selv, så kan vi heller ikke forlange at andre kan.
Og det lille "mirakel", der ofte sker, når vi accepterer os selv er at andre også begynder at acceptere os fuldstændigt som vi er 🙂
For du er jo allerede helt perfekt præcis som du er...et af mine største budskaber til særligt sensitive er at du ikke skal "fikses" eller prøve at være noget andet eller en anden end den du er...du er helt perfekt sådan som du er 🙂
Jeg arbejder endnu primært kun med særligt sensitive voksne...måske det med børnene kommer senere.
Men jeg kan anbefale dig at læse Elaine Arons bog om særligt sensitive børn. Du kan købe bogen lige her.
Held og lykke.
Kærlig hilsen
Berith❤
Har du oplevet den samme som "<3"? Hvad gjorde du så? Hvordan kom du videre? Har du nogle rigtigt gode råd til "<3", så skriv dem hjertens gerne i kommentarfeltet herunder.
Jeg ønsker at skabe et positivt og støttende forum, hvor vi kan hjælpe hinanden, og derfor accepteres flabethed, nedladenhed, negative inputs, uhøfligheder og uforskammethed ikke og vil blive slettet omgående.
________________________________________________________________________________
