Her får du 6 grunde til at vi særligt sensitive mennesker altid “vinder” fremfor de mere højrøstede og ekstroverte typer…

1. Når vores højrøstede venner eller bekendte lige vil fikse os med velmenende råd og meninger om, hvordan de mener at vi skal leve og opføre os, så ved vi hvordan vi skal håndtere det på en høflig og venlig måde.
Som særligt sensitive nyder vi vores eget selskab…det er der vores bedste og mest kreative idéer får lov til at blomstre…det er i vores eget selskab, at vi oplever de største “oplyste” øjeblikke i vores liv.Vi bliver ofte misforståede som værende generte eller socialt akavede, men glem ikke at vi selv vælger at være alene og at vi har det superskønt og dejligt med det.

2. Vi forstår at du har brug for ikke blot at genoplade efter arbejde, men at du også har brug for at genoplade efter at have været meget social.
Vi ved at det at smile konstant til sidst gør ondt i ansigtet 🙂 🙂 🙂
Studier viser faktisk, at hvis vi bliver tvunget til at smile og small-talke med mennesker vi i bund og grund ikke kender, så kan det faktisk udløse et migræne-anfald.
At genoplade er ikke bare noget vi har brug for efter at have arbejdet hårdt…at skabe rum og tid for os selv er enormt vigtigt…ja det bør stå på listen, der hedder livsvigtige prioriteter for særligt sensitive.
At “være på” kræver en indsats og alle og enhver har brug for at koble af indimellem.
Som særligt sensitive er vi bare bedre til at koble af.

3. Vi er bedre til at træffe sunde valg for os selv.
Som særligt sensitive forstår vi, at man kan have stærke sociale færdigheder, men at man stadig kan ønske at være derhjemme i stedet for i sin sofa i sin pyjamas.
Vi kan sagtens deltage i og nyde fester, forretnings- og netværksmøder, men vi foretrækker at bruge vores tid sammen med tætte og nære venner, kolleger og famile.
Livet handler om at finde ud af, hvad du prioriterer og ikke på at spilde din tid på det eller de mennesker, der i virkeligheden er ubetydelige for dig.
Det er vi som særligt sensitive eksperter i.

4. Vi føler os ikke forpligtede til at fylde stille øjeblikke og pauser ud.
Stilhed føles ikke akavet eller ukomfortabelt for særligt sensitive.
Vi er ovenud tilfredse, hvis andre føler at de skal tage ansvaret for at fortsætte en samtale.
Det er en personligheds-evne, der er yderst brugbar i rigtigt mange situationer…vi er bedre lyttere…vi er mere dybe og vi har ikke brug for at skynde os med at sige det første , der falder os ind.
Ved ikke at tage ejerskab for hver evig eneste samtale, så lærer vi mere…og det giver rigtig god mening: Der er aldrig nogen, der har lært noget bare ved at tale vel???

5. Vi har ikke behov for at gå ind i “løvens hule”.
Vi forstår at det oftest er mere interessant og givende at observere en konflikt udefra, frem for at blive direkte involveret i den.
Og når vi håndterer det sådan, så bliver vi ofte en enormt tillidvækkende ven som andre vælger at søge råd hos, når de oplever en konflikt eller en udfordring i deres liv.

6. Vi er dybest set ikke interesserede i sladder.
At sladre er det, der ofte sker, når der bliver et tomrum i en samtale.
Det er det, der sker, når mennesker løber tør for idéer at tale om…så skifter de over til at tale om andre mennesker.
Men i bund og grund er vi ikke interesseret i ovefladisk sladder…vi er meget mere interesserede i den dybereliggende årsag til, at mennesker gør som de gør.
Alene det gør særligt sensitive til høj-moralske mennesker.